FIlmforedrag med naboforeningerne

 

1. marts: Glæd Jer, 2 af Danmarks bedste gåsejægere, Eric og Dennis, gæster Barrithus.

 

Det er de samarbejdende jagtforeninger, i det gamle Bjerre Herred + Horsens strand- og landjægere der står for arrangementet.

 

Vi lader Eric og Dennis fortælle: Vi er to brødre Eric og Dennis født i USA i 1957 og 59. En del af vores barndom tilbragte vi i USA med vores dansk/tyske forældre. Familiens ferier brugte vi til at udforske den smukke varierede amerikanske natur med dens spændende fauna. Vores udflugter i de store vådområder med kikkert og vore rejser dybt ind i de endeløse canadiske skove, satte sine dybe spor i os knægte. De mange nærkontakter med de mange spændende dyr og fugle, arter som moose, bjørn og whitetails, samt de enorme flokke af ænder og gæs har rodfæstet sig dybt i os. Disse oplevelser er uden tvivl årsagen til vores forkærlighed for bue og waterfowl jagten i dag.

 

Med et ben i hver lejr, så at sige, og da vi besidder både dansk og amerikansk statsborgerskab, giver dette os særlige muligheder for, at bibringe den dansk/skandinaviske jæger inspiration og kvalitetsprodukter til, indtil nu i Danmark, usete priser. Vi har længe puslet med ideen om at starte en virksomhed, med visioner om, at det bedste fra den nordamerikanske jagtkultur kan praktiseres i vore områder. Selv om vi ikke vil indrømme det, så befinder vi os som regel 10-15 år efter i kølvandet på udviklingen. Eksempelvis kan nævnes, at for 15 år siden ville en dansk jæger ikke ”fanges levende” iført camouflagetøj, og udtryk som ”tror du vi er elitesoldater”, eller ”har du også taget maskingevær med”, haglede ned over ham, men i dag er det et must for mange og accepteret af de fleste.

 

Vi vil i løbet af aftenen demonstrere brugen af ande- og gåsekald. I vil få lokkefugle, af allerbedste kvalitet demonstreret. Vi vil vise ”liggeskjul” og buejagten vil blive vist.

 

Aftenen vil være en blanding af foredrag, praktisk demonstration, filmklip, demonstration af bueskydning og besvarelse af spørgsmål.

 

Vi kan tilføje: utallige filmklip på youtube, og fra deres egne producerede film viser, at de kan ”snakke” med gæssene.

Kom og lær noget om ande- gåse- og buejagt.

 

Alt sammen finder sted torsdag d. 1. marts 2012 på Barrit Sognegård kl. 19

 

Vel mødt – de samarbejdende jagtforeninger

Barrit jagtforening, Klakring jagtforening, Stouby jagtforening, Rårup jagtforening, Glud/skjold jagtforening, Horsens strand- og landjægere og Urlev/Stenderup jagtforening.